22. maj 2025

Nordisk kongres i Sverige

Nordisk Marte Meo Kongres 2025
Vi er glade for at dele information om den kommende Nordiske Marte Meo Kongres, som afholdes af Marte Meo Foreningen i Sverige.

Bemærk:
Marte Meo Foreningen i Danmark formidler kun denne information og er ikke ansvarlig for arrangementets pris, sted eller praktiske detaljer. For yderligere information om tilmelding, program og priser, henvises der til arrangørerne i Sverige.

Detaljer om kongressen:

  • Dato: 22-23 maj 2025
  • Sted: Lund, Sverige Grand Hotel och Kulturen

Du kan finde mere information og tilmelde dig via linket.

Vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at deltage i dette spændende arrangement og lade sig inspirere af Marte Meo-arbejdet på tværs af Norden.

 

 

07. nov 2025

Årsmøde og generelforsamling 2025

Faglighed, inspiration og netværk i særklasse

Fredag den 7. november 2025 inviterer Marte Meo Foreningen til årsmøde på Hotel Nyborg Strand. Det bliver en dag fyldt med ny viden, praksisnære workshops og stærkt kollegialt fællesskab. Uanset om du er Marte Meo terapeut, leder, underviser, konsulent eller bare nysgerrig på samspilsmetoder, så er du velkommen.

Hovedoplæg: "En langtidsholdbar hjerne kan være en udfordring"

Ved Ann-Elisabeth Knudsen

Hvordan passer vi på os selv i et arbejdsliv med høje følelsesmæssige krav? Hvad sker der med hjernen, når hverdagen presser? Og kan empati blive en belastning?

Ann-Elisabeth Knudsen er en erfaren formidler og kendt for sin skarpe indsigt i neuropsykologi og hjerneforskning – altid formidlet med nærvær, humor og blik for praksis. Du får både konkrete værktøjer, aha-oplevelser og nye vinkler på det, der former din arbejdsdag.

Dette oplæg er oplagt for alle, der arbejder med mennesker – og som ønsker at forstå både sig selv og andre bedre.


Valgfrie workshops – fordybelse og brugbare greb

Om eftermiddagen dykker vi ned i konkrete metoder og praksis gennem tre nøje udvalgte workshops:

Marte Meo Mingling

v. Jane Larsen, Marte Meo Supervisor
En workshop med fokus på netværk, sparring og praksisudvikling. Deltagerne sætter selv dagsordenen: Hvordan arbejder vi med Marte Meo? Hvad har vi brug for inspiration til? En unik mulighed for at skabe ny energi og kollegiale bånd.

Den gode tilbagemelding

v. Ulla Nedergaard, Marte Meo Supervisor
Hvordan rammer vi den andens nærmeste udviklingszone? Ulla deler sine bedste erfaringer og konkrete eksempler på, hvordan tilbagemeldinger bliver meningsfulde – både fagligt og relationelt. Inkluderer videoklip og erfaringsudveksling.

TALK – Nye greb til samtaler med børn og unge

v. Susanne Schwartau, Marte Meo Licensed Supervisor
Her kombineres Marte Meo metodens principper med TALK-modellen og særlige følelseskort. Du lærer, hvordan du skaber nærværende samtaler og støtter børn og unge i at sætte ord på deres indre liv. En praksisnær og kreativ workshop.

NB: Workshops aflyses ved færre end 15 deltagere medmindre oplægsholder ønsker at gennemføre.


Generalforsamling og prisoverrækkelse

Deltag i foreningens generalforsamling og bidrag med dine perspektiver. Vi uddeler også Marte Meo Prisen 2025 her.


Praktisk info og tilmelding

 
08:30-09:30 Indtjekning, kaffe og brød
 
09:30-09:45 Velkomst
 
09:45-12:00 Hovedoplæg ved Ann-Elisabeth Knudsen - "En langtidsholdbar hjerne kan være en udfordring"
 
12:00-13:00 Frokost
 
13:00-14:00 Generalforsamling og uddeling af Marte Meo Prisen 2025
 
14:00-14:30 Kaffe og kage
 
14:30-15:30 Workshops
  • Jane Larsen: "Marte Meo Mingling"
  • Ulla Nedergaard: "Den gode tilbagemelding"
  • Susanne Schwartau: "TALK - Få nye greb til at tale med børn og unge"
15:30-15:45 Tak for i dag

Tid og sted:
Fredag den 7. november 2025
Hotel Nyborg Strand

Pris:
Medlem: 1275 kr.
Ikke-medlem: 1675 kr.
Institutionsmedlemskab: Giver adgang for 2 deltagere til medlemspris.

Tilmeldingsfrist: 1. september 2025
Tilmeldingen er bindende. Ret til ændringer forbeholdes.

Kontakt: bestyrelsen@martemeo.dk


Hvorfor deltage?

Fordi du får en dag med viden, værdi og variation.
Fordi du får adgang til oplæg og workshops, der løfter din faglighed.
Fordi du bliver en del af et engageret netværk, der arbejder med mennesker med hjertet forrest og blikket skarpt.

Vi glæder os til at se dig.